Det bedste skoleforløb
Vores arbejde med at lave det bedste skoleforløb for dit barn starter allerede inden, det starter på skolen.
Vi har tradition for et tæt overgangssamarbejde med områdets dagtilbud. Vi holder bl.a. førskolemøder med fokus på en god og tryg overgang fra dagtilbud til skole. Nogle børn starter på skolen med særlige behov, som er kendte fra børnehavetiden. Andre vil måske først få behov for særlig støtte i løbet af skoletiden.
Individuel indsats
Vi har lokalt på skolen mulighed for at lave en individuel indsats i samarbejde med forældrene. Det kunne fx være:
- Tidligt læseløft
- VAKS
- Dansk som andetsprog
- IT-rygsæk og IT-patrulje
- READ
- Matematikkufferten
- Motorikforløb
Hvis vi ikke har den nødvendige viden på skolen, har vi mulighed for at inddrage eksterne samarbejdspartnere. Det kunne fx være:
- Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
- Det kommunale AKT-team
- Kompetencecenter For Læsning
- Familiecenteret
- Børnepsykiatrien