Dit barns sociale udvikling og trivsel på Ravnbakkeskolen

På Ravnbakkeskolen vægter vi trivsel højt. Vi forudsætter, at alle ansatte, forældre og elever har et medansvar for den enkeltes trivsel på vores skoler.

God trivsel er en forudsætning for både faglig og personlig udvikling, og vi har fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø for voksne og børn.

Målsætning

• At Ravnbakkeskolen er kendt for at have høj trivsel
• At forældre, medarbejdere og ledelse er aktive i arbejdet for at fremme trivslen
• At der er sammenhæng og trivsel i børnenes hele skoledag både i undervisning og fritid
• At elever, forældre, ledelse og medarbejdere kender trivselsplanen, og ved hvad man gør for at fremme trivslen, eller hvad man gør, hvis der opleves mobning

Succeskriterier

• At skolen ligger højt i både lokale og kommunale trivselsundersøgelser
• At skolen har et velfungerende undervisningsmiljø, hvor læring og trivsel blomstrer
• At skole og forældre har et positivt samarbejde om børnenes trivsel og kender hinandens roller i samarbejdet
• At medarbejderne trives på skolen

På Ravnbakkeskolen vil vi trives, og vi ønsker de bedst mulige rammer for både det daglige arbejde blandt skolens personale og elever samt for samarbejdet med skolens forældre. Vi mener det konstruktive trivselsarbejde starter med god og præcis kommunikation, så alle så vidt muligt taler det samme sprog. Når personale, børn eller forældre samarbejder om børns trivsel, er det derfor vigtigt at kunne adskille nogle centrale begreber i skolens trivselsarbejde. Dette så de individuelle misforståelser undgås, og så det fælles samarbejde bliver tydeligere.

Trivsel

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver børn eller voksne følelsen af overskud, gå-på-mod, handle-kraft og glæde ved livet - både socialt og faglig. Trivsel kan både forstås som børn og voksnes oplevelse af egen situation men også omgivelsernes mere objektive vurdering. Et barn eller en voksen kan godt opleve perioder eller situationer, hvor tingene er svære, men trivsel skal være et grundlæggende udgangspunkt i børns og voksnes liv.

Drilleri

Drilleri kan godt være ubehageligt, men forskellen på drilleri og mobning er, at drilleri kun sker et par gange, og så er det slut.

Konflikt

En konflikt er ikke det samme som hverken mobning eller drilleri. En almindelig konflikt er, når to omtrent ligeværdige parter er uenige, skændes eller evt. slås.

Mobning

En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange over en vis tidsperiode bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Vi betragter mobning som et udtryk for handlinger, der forgår i utrygge fællesskaber. Derfor vil skolens blik ofte blive rettet mod samspillet i en større gruppe børn eller i en klasse, fremfor udelukkende på ”gerningsmanden” eller ”offeret”.

Digital mobning

Digital mobning er mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Digital mobning kan ligesom mobning i den fysiske verden, foregå i mange forskellige arenaer og have mange for-skellige udtryk.

Forebyggende trivselsarbejde er de indsatser som ansatte, elever og forældre arbejder med for at sikre trivsel på skolen. Det forebyggende trivselsarbejde har altid et formål men er kendetegnet ved, at arbejdet gøres inden eventuelle udfordringer er opstået i grupper eller i klasser. Arbejdet er både centreret om særlige dage eller emner og om det daglige pædagogiske arbejde i klasserne. Med udtrykket ”det daglige pædagogiske arbejde” mener vi f.eks. samtaler om den gode tone, venskaber, gruppesammensætning osv.

Social årsplan for klasserne

Ved skoleårets start udarbejder klasseteamet en social årsplan for klassen, hvor trivselsindsatserne prioriteres og planlægges overordnet. Den sociale årsplan er det samlede dokument, der skal sikre, at både ansatte, elever og forældre ved hvordan og hvorfor, der arbejdes med klassens trivsel, som der gøres. Den sociale årsplan præsenteres og drøftes som punkt på forældremøderne.

Alternative dage og uger med fokus på trivsel

Foruden klassernes sociale årsplan arbejder vi med trivsel på skolen på morgensamlinger og fællessamlinger. Vi har desuden særlige dage, hvor trivsel er i centrum. På disse dage er det for det meste trivsel på tværs af klasser, der er i centrum. Når vi siger, vi vil trives, er det ikke kun i klassen men også i hele skolens fællesskab. Vi arbejder med forskellige dage på Ravnbakkeskolen, og som eksempel på sådanne dage kan nævnes:

• Den nationale store trivselsdag
• Den gyldne sko
• Idrætsdag
• Juleløb
• Digital trivselsdag
• Skoleudflugt
• SFO koloni
• Emneuger

Trivsel i børnenes pauser

For nogle elever er pauserne et frirum fra undervisningens mere styrede processer. For andre kan de mere frie rammer være en udfordring. Vi arbejder derfor med periodevise indsatser i vores pauser. Det kan være strukturerede legeaktiviteter eller legegrupper, som på forhånd er aftalt, inden klassen går til frikvarter.

I de ældste klasser er der i pauserne mulighed for at være ude på multibaner, fodboldbaner og de grønne arealer, hvor der findes bænke og hyggekroge. I vinterperioden er der boldspil og samvær i hallen. I fællesarealet på biblioteket er der en stor brætspilssamling, som eleverne kan låne og bruge i pauserne. Eleverne kan mødes på tværs af klasserne og spille og hygge sig. Eleverne kan også bruge deres telefoner, tablets og computere i pauserne. I de enkelte klasser tages frikvarterssamværet op efter behov. Her kan klasserne tale om, hvordan de får de bedste pauser, og de kan her også lave aftaler om brug af smartboards, telefoner mv.

Trivselsmålinger

For at sikre opmærksomhed på vores elevers trivsel, gennemfører vi to årlige trivselsmålinger. Den ene måling gennemføres i den fælles nationale og kommunale trivselsmåling, og den anden gennemføres lokalt
ved hjælp af værktøjet klassetrivsel.dk. Den nationale og den kommunale måling følges op af samtale mellem ledelse og klasseteam. Alt efter resultatet af den lokale trivselsmåling i klassetrivsel.dk aftales der opfølgning med ledelsen.

Vi vil trives på nettet. Vores børn bruger mere og mere tid online, og de sociale fællesskaber de indgår i der, spiller derfor væsentlig rolle i deres trivsel. I skolen ønsker vi, at arbejde forebyggende med digital trivsel. Digital trivsel indgår derfor som et punkt i klassens sociale årsplan, hvor klasseteamet prioriterer og planlægger årets trivselsindsatser.

Fra 1. klasse udarbejder alle klasser klasseaftaler om god netetik og samvær og kommunikation i f.eks. spilforummer, på SMS og på de sociale medier. En gang om året sætter begge skoler samlet fokus på trivsel på nettet med en dag under overskriften ”digital dannelse”. Denne dag arbejder man i klassen eller på tværs af klasser med fokus på digitale muligheder og udfordringer.

Digital mobning

Digital mobning er mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Digital mobning kan ligesom mobning i den fysiske verden, foregå i mange forskellige arenaer og have mange forskellige udtryk. Billeder, videoer eller krænkende tekster lægges på nettet eller udsendes, uden at der tages hensyn til, at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Eller man kan f.eks. ”tagge” alle andre, end den man har til hensigt at mobbe i et populært opslag på nettet. Mobningen kan både ske helt offentligt eller mere skjult.

Digital mobning adskiller sig markant fra mobning i den fysiske verden. I mødet med en person, som man møder ansigt til ansigt, medfører den fysiske tilstedeværelse en anderledes social tilgang og et mere samvittighedsfuldt forhold mellem afsender og modtager. Afsenderen er i denne forbindelse psykisk tættere forbundet med sin modtager, og det er ikke i samme grad muligt at mobbe uden at skulle stå til ansvar for handlingerne, i øjeblikket såvel som efterfølgende. Den grad af anonymitet, som muliggøres for afsenderen ved brug af digitale platforme, kan for nogle børn virke fremmende for udførelsen af digital mobning
Ved digital mobning kan den eller dem der mobber i høj grad være anonyme, og den der bliver mobbet kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre, at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt. Mobningen kan både ske helt offentligt eller mere skjult.

Når man bliver mobbet digitalt, kan man få følelsen af, at man aldrig har fred. Selv hvis man slukker for sin mobil eller logger af, har man visheden om, at mobningen fortsætter, og at hele verden er tilskuere. Den digitale mobning adskiller sig dermed også fra traditionel mobning ved, at man ikke kan søge tilflugt, så snart skoleklokken har ringet ud.

Digital mobning kan have store konsekvenser for dem, der oplever det, og det er derfor vigtigt, at vores børn og unge oplever at både lærere, pædagoger og forældre er opmærksomme og interesserede i, både hvad de selv skriver på nettet, og hvad andre skriver til dem. Skolen arbejder løbende med digital trivsel, men det er ligeledes vigtigt, at børn oplever, at deres forældre er nysgerrige på deres digitale verden, selvom den til tider kan virke uoverskueligt.

Som forældre er det derfor vigtigt, at du:

• Spørger ind til dit barns venner og oplevelser på nettet, på samme måde som du ville spørge ind til venner og oplevelser i skolen
• Tager ansvar for at løse konflikter, der foregår på nettet og sociale medier
• Laver aftaler med dit barn om hans/hendes færden og opførsel på internettet og de sociale medier
• Samarbejder med de andre forældre om at hjælpe
• Sætter dig ind i børnenes digitale univers – selvom det umiddelbart virker kompliceret

Hvis man som forældre oplever at ens barn bliver mobbet eller selv mobber, er det vigtigt, at der tages kontakt til de øvrige forældre og skolen. Hvordan skole og forældre samarbejder i tilfælde at mobning, kan du læse mere om i handleplanen ved mobning.

Forældrene har et stort ansvar for både deres eget barns trivsel i skolen, men også for hele klassens trivsel. Det er forældrene, der sikrer, at børnene møder udhvilede i skole, at de får sund mad og drikke og motion, og at de møder velforberedte frem i skolen. Men forældre er også rollemodeller for deres børn, og hvad forældre siger og viser med handlinger om skolen har stor betydning for deres børns sprog og handlinger i skolen. Vi betragter derfor forældrene som en usynlig klassekammerat, der hver dag sidder med i klassen. Af samme årsag er det vigtigt for både den enkelte elevs trivsel og klassens samlede trivsel, at den usynlige elev der sidder med i klassen er konstruktiv og positiv.

Det er ikke altid let at være positiv og konstruktiv, hvis ens barn er blevet drillet, har været i konflikt eller er blevet mobbet. Heller ikke hvis man får besked om, at ens barn har drillet, startet en konflikt eller mobbet. Der er mange følelser på spil, når det gælder vores egne børn. Man vil ofte som forældre have brug for at forsvare sit eget barns perspektiver, og man vil ikke altid se ens på tingene. Hverken forældrene imellem, eller skole og forældre imellem. Det er derfor vigtigt, at man som forælder er meget bevidst om de signaler, man sender til sit barn i de svære situationer. Man kan som forældre lytte til sit barns forklaring uden at placere skyld og forsikre barnet om, at man nok skal hjælpe dem godt igennem det, der er svært. Man kan hjælpe barnet med at få fortalt sin version til enten andre børn eller til klassens lærere og pædagoger, og man kan hjælpe dem med at forstå de andres perspektiver på sagen.

Børn bruger mere og mere tid på nettet, og det er derfor også vigtigt, at forældrene er opmærksomme på deres rolle som usynlig klassekammerat her. Det er vigtigt, at børn oplever forældre, der interesserer sig for, hvordan de kommunikerer med klassekammerater og venner på nettet. Hvis du vil læse mere om dette emne, kan du se afsnittet om digital trivsel.

Gode råd til den usynlige klassekammerat

• Tal pænt om dine børns klassekammerater, om deres forældre, om lærerne og om skolen
• Lyt til dit barn uden at placere skyld, når noget er svært
• Vis dit barn, at du forstår det men hjælp også med at se andre mulige perspektiver
• Støt dit barn i at dyrke mange forskellige relationer på kryds og tværs i klassen. F.eks. ved at lave lege-grupper uden for skoletiden
• Opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste den klassekammerat, som har det svært
• Støt op omkring de sociale arrangementer i klassen
• Tag kontakt til skolen, hvis noget dit barn har oplevet, undrer dig
• Lyt og vis forståelse for den medforælder, der fortæller om sit barns problemer

På Ravnbakkeskolen accepterer vi ikke mobning! Hvis vi alligevel oplever tilfælde af mobning, gør vi følgende:

• Den lærer, pædagog, forælder eller elev, der får kendskab til mobningen kontakter klassens lærere, klassepædagogen eller skolens ledelse
• Den person, der er blevet kontaktet sikrer, at hele klasseteamet og ledelsen er orienteret. Sammen aftales, hvordan problemet gribes an
• De berørte forældre orienteres, og herefter afholdes samtale med de involverede elever og deres forældre
• Senest 10 arbejdsdage efter mobningen er blevet konstateret, udarbejder klasseteamet i samarbejde med ledelsen en handleplan, der beskriver, hvorledes skole, forældre og elever i fællesskab vil sikre, at mobningen standses
• Da vi forstår mobning som et udtryk for handlinger, der foregår i utrygge fællesskaber, involveres større grupper eller klassen i arbejdet
• For elever der er tilmeldt SFO eller klub, inddrages hele pædagoggruppen, så der sikres fælles opmærksomhed i SFO og klub
• Klasseteamet/årgangsteamet har ekstra fokus på gruppens eller klassens trivsel og følger udviklingen tæt til problemet er løst – ledelse og forældre holdes løbende orienteret

Hvis problemet fortsætter:

• Forældre til de berørte elever indkaldes til møde med ledelsen og klasseteamet for i fællesskab at finde en løsning.
• Ledelsen overtager samtalerne med de involverede, og alternative løsninger kan komme på tale. Evt. samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Forældresamarbejde

Hæftet: ”Den usynlige klassekammerat – om forældrenes indflydelse på klassen trivsel” DVD: Den usynlige klassekammerat”+ følgemateriale

DVD: Sammen mod mobning – forældresamarbejdet (m. Lars Bom) + evt. materiale

Undervisning

• ”Mobbeland” af Helle Rabøl Hansen og Birk Christensen
• ”Mobningens ABC” Helle Rabøl Hansen og Irene Toft Simonsen Red barnet
• ”NullerNix for sjov – om at være lille og blive trådt på…” Et temaarbejde for 0.-4. klasse
• ”Stop mobningen”. Trinvis i 15 lektioner (empati-livskundskab-kammeratsamtaler-konfliktløsning-socia-lekompetencer)
• Noget af temapakken: ”Gode og dårlige kammerater” som indeholder materiale + 6 film
• ”AJNSTAJN” + idebog (lærevejledning). Temaer: drilleri eller mobning, stærke og svage sider, venskab, mig og andre, krop og sundhed, rimeidentifikation, rimproduktion, puslerier, sammensatte ord, billedsprog, ordforråd. Henvender sig til indskoling + specialundervisning
• DVD + lærervejledning: ”Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed”. 6 cases + spørgsmål til debat i klassen. Har været vist i TV. Henvender sig mest til 3-6 kl.
• Trin for Trin
• ”Fri for mobberi” Red barnets skolekuffert

Lærer/pædagog-bibliotek

• Konflikthåndtering i skolen – gode eksempler
• Sociogram
• Folder: ”Mobning ud af Århus”
  
  • ”Mobning ud af Århus”: Hvem er byens bedste klassekammerat?” + lærerfolder
• Er du med mod mobning? – 42 veje til bedre trivsel (metodehåndbog)