Principper for Ravnbakkeskolen

Klasser på en årgang kan lægges sammen, hvis antallet af elever i klasserne efter sammenlægningen ikke overstiger 29 elever ved kommende skoleårs start. Når elevtallet på en årgang svarer til, at der vil være maks. 29 elever pr. klasse, efter en sammenlægning, er det praksis på Ravnbakkeskolen at igangsætte processen imod klassesammenlægning.

Klassesammenlægningen drøftes først i skolebestyrelsen og i den berørte lærergruppe. Der laves en plan for, hvordan sammenlægningen forberedes og hvornår den træder i kraft. Forældrene informeres skriftligt efter den endelige beslutning. Hvis det skønnes nødvendigt indkaldes der til et forældremøde.

Klassens lærere er sammen med skolens pæd. leder tovholdere i processen med at danne de optimale klasser. Skolernes opdeling i afdelinger tænkes med i overvejelserne om, hvornår en evt. klassesammenlægning skal ske - og hvilke lærere, der skal have hvilke funktioner i de nye klasser.

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2020

Det tilstræbes at gøre klasserne så socialt velfungerende som muligt, således at undervisningsmiljøet bliver optimeret.

Ved klassedannelse - i praksis dannelse af nye børnehaveklasser - indgår følgende elementer i overvejelserne:

• Pædagogiske hensyn
• Børn med særlige vanskeligheder
• Jævnt antal elever og fordeling af drenge og piger
• Geografiske hensyn

Hvis det i løbet af skoleforløbet viser sig nødvendigt, kan der laves ændringer i klassesammensætningen. Ved placering af nytilflyttede elever indgår de samme elementer, suppleret med modtagende klassers øjeblikkelige parathed til at modtage ny elev. Ved placering af nye elever fra andet skoledistrikt indgår de samme elementer, men optagelse er afhængig af at klassens elevtal ikke overstiger 24 ved den nye elevs ankomst.

Vedtaget oktober 2024

Mål for skole-hjem-samarbejdet

At lærere, pædagoger og forældre i samarbejde giver den enkelte elev og klassen de bedst mulige betingelser for læring, udvikling og trivsel.

Samarbejdet bygger på gensidig tillid og respekt mellem pædagoger, lærere, elever og forældre. Samarbejdet udspringer af en ligeværdig og gensidigt forpligtende dialog. Dialogen er en proces med det formål at gøre alle parter klogere og derfor er den gode dialog kendetegnet ved indlevelse og ved at den enes udtalelser hele tiden er en forudsætning for den andens.

På årets første forældremøde fremlægger klasseteamet en plan for hvornår på året der er skole-hjemsamtaler, projektarbejde, emneuger mv.

Forældremøder

Forældremøder afholdes i passende omfang - dog således, at der mindst afholdes ét forældremøde i skoleårets første kvartal. Inden forældremødet kontaktes klasseforældrerådet ift. ønsker til dagsorden.

Udover det allerede nævnte kan samarbejdet også forme sig som en planlægning og gennemførelse af andre arrangementer til fremme af det sociale liv i og omkring klassen.

Forældrene skal mindst to gange om året orienteres om elevens udbytte af skolegangen. Dette gøres via Meddelelsesbogen første gang ved skole-hjemsamtalen og anden gang ved Læringssamtale.

Skole-hjem-samtaler og læringssamtaler

Der afholdes én skole-hjemsamtale i første del af skoleåret. Skolen tager initiativ til at tilbyde mulighed for en behovssamtale i anden halvdel af skoleåret. Derudover kan forældre, pædagoger, elever og lærere ønske ekstra samtaler efter behov. Der afholdes en fast Læringssamtale.

Skole-hjem-samtalerne giver bl.a. mulighed for:

• at orientere om elevens udbytte af undervisningen 
• at drøfte forhold vedrørende elevens generelle udvikling og trivsel
• drøfte og fastlægge næste fokuspunkt i meddelelsesbogen
• sammen at evaluere de foregående forløb, herunder de fastsatte mål
• at lærere, pædagoger, forældre og elever sammen kan beslutte hvilke mål der skal arbejdes hen imod i det kommende forløb

Om skole-hjemsamtalerne

• Meddelelsesbogen er en central del af skole-hjemsamarbejdet
• Det er klasseteamets ansvar at sørge for, at skole-hjem-samtalen afsluttes med en aftale om det næste forløb
• Klasseteamet er i dialog med forældrene om, hvordan skole-hjem-samtalerne organiseres.

Om elevstyrede læringssamtaler

• Elevstyrede læringssamtaler afholdes i kalenderårets første kvartal
• Formålet med læringssamtalerne er at styrke elevernes motivation og læring i fællesskabets ramme
• I undervisningen inden læringssamtalerne vil eleverne igennem refleksioner og medinddragelse udvælge, hvad de vil fremvise forældrene.

Vedtaget maj 2024

Princip for elevers adgang til i begrænset omfang at opfylde deres undervisningspligt ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved elite-idrætsudøvelse. Elever ved Ravnbakkeskolen kan efter anmodning fra forældre og i begrænset omfang fritages fra undervisningen. Tilrettelæggelsen af fritagelsen vil ske i et samarbejde mellem forældre, klasseteam og skolelederen.

Formålet med princippet er at give elever mulighed for at udfolde særligt talent, og dermed styrke mulighed for individuel udfoldelse. Dette skaber mulighed for at fremme forskellighed og mangfoldighed.

Fritagelse fra undervisningen sker ligeledes med udgangspunkt i nedenstående. Der vil være en nærmere drøftelse af aktiviteten i forhold til fritagelsen.

Mulighed for fritagelse

• Elever der udøver idræt på eliteniveau, som kræver så meget træning, at det er vanskeligt at nå set i lyset af skoledagens længde.
• Elever der går på musikskolen og undtagelsesvist begynder deres musikundervisning så tidligt, at den falder sammen med skoledagen.

Krav til forældre og elev

• Det er forældrenes ansvar at sørge for, at elevens faglige niveau opretholdes
• Elever og forældre skal selv opsøge, foretage og deltage i den nødvendige opfølgning i forhold til de fag, som måtte være berørt.

Omfang af fritagelsen

• Fritagelse fra den almindelige undervisning skal som udgangspunkt ske på tidspunkter i løbet af skoledagen, hvor den griber mindst muligt ind i undervisningstiden. Skolens undervisning på en årgang tilpasses ikke enkelte elevers idræts- eller musikskole aktiviteter.
• Fritagelse gives som udgangspunkt i et tidsbegrænset omfang for den enkelte elev.
• Fritagelsen evalueres løbende

Organisering af fritagelsen

• I skolelederens vurdering af en konkret elevs fritagelse indgår, om det er fagligt forsvarligt, at eleven i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning ift. elevens faglige standpunkt.
• I skolelederens vurdering af en konkret elevs fritagelse til eliteidræt indgår elevens sportslige niveau. I forældrenes henvendelse er der vedlagt understøttende dokumentation fra idrætsforening eller træner. Skolelederens vurdering bygger altid på dialog med klasseteam og forældre.

Vedtaget oktober 2024

Ansættelse af ledere (skoleledere og pædagogiske ledere)

Ved ansættelse af ledere på Ravnbakkeskolen deltager et eller to forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen i et ansættelsesudvalg sammen med medarbejderrepræsentant(er), en HR-konsulent og den ansættende leder. Der afholdes typisk både første og anden samtale.

Den ansættende leder er Børn og Unge-chefen, hvis der skal ansættes en skoleleder, og skolelederen hvis der skal ansættes pædagogiske ledere.

Følgende procedure følges:

a. Den ansættende leder informerer den samlede skolebestyrelse skriftligt, når der skal 
igangsættes en ansættelsesproces.

b. Skolebestyrelsen beslutter her om de ønsker at deltage i ansættelsesforløbet

c. Skolelederen eller skolebestyrelsens repræsentant(er) i ansættelsesudvalget fremlægger på det efterfølgende møde i skolebestyrelsen det pågældende stillingsopslag samt redegør for forløbet i ansættelsesprocessen, herunder:

• hvor mange ansøgere der har søgt stillingen
• hvor mange der var indkaldt til første samtale og nærmere om disses ansøgning og profil
• hvem der var indkaldt til anden samtale og med hvilken begrundelse de blev udvalgt til at gå videre
• hvem af kandidaterne fra anden samtale som ansættelsesudvalget pegede på og den nærmere begrundelse herfor.

Skolebestyrelsesmedlemmerne kan på mødet stille de spørgsmål, de måtte have, til repræsentant(er) i ansættelsesudvalget. Efter en drøftelse af sagen afgiver skolebestyrelsen sin udtalelse.

d. Skolebestyrelsesformanden giver umiddelbart efter mødets afslutning den ansættende leder (Børn og Ungechef eller skoleleder) besked om skolebestyrelsens indstilling. Hvis indstillingen afviger fra ansættelsesudvalgets beslutning, må den ansættende leder vurdere, om der er grundlag for yderligere drøftelser i ansættelsesudvalget, før den ansættende leder træffer den endelige beslutning om, hvem der skal tilbydes jobbet. Punkt a, b og c skrives ind i den eksisterende tids- og procesplan for ansættelsesudvalg.

Vedtaget af skolebestyrelsen maj 2023

Ved ansættelse af lærere og pædagoger, der indgår i lærer-pædagog samarbejdet i indskolingen deltager følgende, som udgangspunkt, i et ansættelsesudvalg:

• et forældrevalgte medlem af skolebestyrelsen.
• en medarbejderrepræsentant
• skolelederen (kan suppleres med pædagogisk leder og SFO leder)

a. Skolelederen informerer den samlede skolebestyrelse skriftligt, når der skal igangsættes en ansættelsesproces. Skolebestyrelsen giver besked om, de ønsker at deltage i ansættelsesprocessen eller overlader det ansvar til skolens ledelse.

b. Skolebestyrelsen orienteres op det følgende møde i skolebestyrelsen om ansættelsesprocessen:

• hvor mange ansøgere der har søgt stillingen
• hvor mange der var indkaldt til samtale og nærmere om disses ansøgning og profil
• hvem af kandidaterne som ansættelsesudvalget peger på og den nærmere begrundelse herfor.

Skolebestyrelsesmedlemmerne kan på mødet stille de spørgsmål, de måtte have, til ansættelsesudvalget.

Efter en drøftelse af sagen afgiver skolebestyrelsen sin udtalelse.

Vedtaget af skolebestyrelsen maj 2023

Ifølge Folkeskoleloven af 2013 skal alle skoler arbejde med begrebet åben skole. I loven er det op til skolelederen at organisere dette arbejde. Med dette princip ønsker skolebestyrelsen at give retning til de ledelsesmæssige beslutninger om åben skole og arbejdet i åben skole.

Den åbne skole kan tilføre Ravnbakkeskolen kompetencer, som vi ikke har i den faste personalegruppe. Dette sker med henblik på at styrke elevernes læring og trivsel og medvirke til at bygge barnets livsduelighed op. 
Den åbne skole skal:

• være et supplement til og være i sammenhæng med skolens øvrige virksomhed
• vise muligheder og pirre nysgerrighed
• give selvtillid og finde det man er god til
• give mulighed for at dyrke talenter og interesser

Åben skole kan både være en del af den fagdelte og understøttende undervisning.

Oktober 2015

Fællesarrangementer afholdes med målet om, at alle elever skal have oplevelser – både faglige og sociale, så der skabes sammenhæng mellem det daglige undervisningstilbud og det øvrige samfund.

Formålet med fællesarrangementer kan fx være, at

• give eleverne oplevelser, der bryder den daglige rutine
• give eleverne en indsigt, der belyser og supplerer undervisningen på skolen
• styrke samværet i klassen og på tværs af klasserne så eleverne oplever, at de er en del af et større fællesskab
• møde nye mennesker
• bringe skolen i kontakt med det omgivende samfund

Ture ud af huset kan arrangeres i alle klasser og foregår i skoletiden. Enkelte arrangementer såsom 
teaterforestillinger kan foregå udenfor den almindelige skoletid.

Ture i skoletiden er obligatoriske for eleverne. Ture udenfor den almindelige skoletid skal have deltagelse af et rimeligt antal elever.

I forbindelse med aktiviteter udenfor huset er det oplagt at samarbejde med klasserådet om kørsel og anden praktisk hjælp.

Oktober 2015

På Ravnbakkeskolen organiseres Supplerende undervisningen ud fra et princip om tidlig og forebyggende indsats, efter et nærhedsprincip, som tilstræber tæt sammenhæng med undervisningen i klassen.

Supplerende undervisning gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse i den daglige undervisning.

Supplerende undervisningen tilrettelægges ud fra et ønske om, at der foretages det mindst mulige indgreb i barnets skolegang. Det tilstræbes, at supplerende undervisningen gives i klassen. Hvis supplerende undervisning gives udenfor klassen tilstræbes det at lægge den efter skoletid, eller som kurser uden for klassen, parallelt med klasseundervisningen. Supplerende undervisningen skal planlægges så fleksibelt som muligt for, at tilgodese den enkelte elevs behov.

• Indstilling af elever til supplerende undervisning sker kun efter forudgående aftale med forældrene, og på baggrund af en pædagogisk vurdering.
• Supplerende undervisning gives som hovedregel i nogle kortere intensive perioder, som støtte i klassen, eller som et koncentreret kursusforløb på hold med en eller flere elever i eller uden for klassen.  Undervisningen kan også ske på tværs af årgange.
• For at opnå en kvalificeret supplerende undervisning er det en forudsætning, at supplerende undervisning og den almene undervisning er koordineret.
• Der udarbejdes en individuel undervisningsplan for alle elever, der modtager supplerende undervisning. Forældre orienteres omkring om den individuelle undervisningsplan.
• Ansvaret for elevens udvikling, herunder information til hjemmet ligger som udgangspunkt hos (faglæreren)/klasselæreren.
• Fordelingen af timerne foregår fleksibelt igennem hele skoleåret, så der til stadighed kan ske omlægninger efter behov.

Oktober 2015

Det tilstræbes at gøre klasserne så socialt velfungerende som muligt, således at undervisningsmiljøet bliver optimeret.

Ved klassedannelse - i praksis dannelse af nye børnehaveklasser - indgår følgende elementer i overvejelserne:

• Pædagogiske hensyn
• Børn med særlige vanskeligheder
• Jævnt antal elever og fordeling af drenge og piger 
• Geografiske hensyn

Hvis det i løbet af skoleforløbet viser sig nødvendigt, kan der laves ændringer i klassesammensætningen. Ved placering af nytilflyttede elever indgår de samme elementer, suppleret med modtagende klassers øjeblikkelige parathed til at modtage ny elev.

Ved placering af nye elever fra andet skoledistrikt indgår de samme elementer, men optagelse er afhængig af at klassens elevtal ikke overstiger 24 ved den nye elevs ankomst.

Oktober 2024

Den Understøttende Undervisning skal sikre, at eleverne møder forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den Understøttende Undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau.

Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges som en synlig del af skoledagen (og ligger ud over den fagopdelte undervisning), men gerne i sammenhæng med den faglige undervisning

Understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer.

Understøttende undervisning ligger udover eller i sammenhæng med undervisning i fagene. Den bruges til at supplere og understøtte undervisning i fagene.

Den Understøttende undervisning kan anvendes bredt. Den kan være til direkte relateret fagligt indhold, elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og trivsel. Heri kan elementer fra klassens tid også indgå.

Motion og bevægelse

Eleverne skal i gennemsnit bevæge sig minimum 45 minutter om dagen i undervisningstiden. Motion og bevægelse er en naturlig del af den Understøttende undervisning

Den Understøttende Undervisning indeholder derudover:

• Trivsel
• Færdsel
• Seksuallære
• Uddannelse og erhverv
• Innovation og entreprenørskab
• Samarbejde med foreninger, musikskole, billedskole og lignende

Oktober 2015

Princippet omfatter:

• Undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin
• Skoledagens længde
• Skolens timebank
• Holddannelse
• Udbud af valgfag
• Specialundervisning på skolen
• Elevernes placering i klassen
• Åben skole

Formål

• Skabe rammer, der sikrer hver enkelt elevs bedst mulige læring, dannelse og trivsel.
• Give skolens ledelse mulighed for at planlægge skolens struktur, organisering og undervisning 
  over en længere periode end blot et år.
• Mulighed for skolens ledelse til at optimere driften, så skolen anvender alle resurser optimalt.
• At skabe de bedste mulige rammer på årgangene med mulighed for at justere dem løbende.

Princippet

Undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin

Skolens planlægning tager udgangspunkt i ministeriets vejledende timetal for undervisning på alle årgange. Dette omfatter også skoledagens længde. Skolen kommunikerer kommende skoleårs fagfordeling til forældrene, når den er fastlagt.  Normalvis sker dette ultimo juni måned.

Skoledagens længde

Skoledagens længde tager udgangspunkt i ministeriets vejledning.

Skolens timebank

Skolens timebank anvendes både til at støtte op om den faglige undervisning, trivslen i klasserne og i forhold til de elever som har behov for ekstra hjælp og støtte. Timerne anvendes fleksibelt, der hvor behovet er størst.

Holddannelse

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes stamklasser. Der kan med fordel anvendes fleksibel holddannelse mellem klasser og årgange. Dette med henblik på at skabe øget læring samt kendskab på tværs af skolen.

Holddannelser kan både tage hensyn til elevernes faglige niveau og have blik for det sociale samspil i klassen og på årgangen.

Udbud af valgfag

Valgfag på 7. og 8. årgang følger det lovfastsatte udbud. På 8. og 9. årgang kan udbuddet i højere grad tilpasser med interessebetonede valgfag.

Specialundervisning på skolen

Organiseringen skal skabe lige mulighed for eleverne til at få hjælp og støtte i undervisningen. Se eksisterende princip.

Elevernes placering i klassen

Ved etablering af 0. klasser samarbejder skolen med de relevante dagtilbud. Se princip for elevernes placering i klasser.

Åben skole

Skolens ambition er, at ca. 20 % af undervisningstiden foregår udenfor klasselokalet. Skolen anvender naturen og lokalsamfundet som en del af den åbne skole. Undervisning udenfor klasselokalet har værdi for elevernes læringsudbytte og sociale fællesskab.

Februar 2026

Formål

Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber skal sikre, at alle elever trives i disse fællesskaber og får maksimalt udbytte heraf. Princippet har til formål at skabe ramme omkring de faglige og sociale fællesskaber, så der kan handles ud fra skolens værdier: nysgerrighed, viden og glæde.

Skolens ansvar

Skolen møder alle elever og forældre med et åbent sind og kommunikerer om og med dem på en positiv og konstruktiv måde. Alle elever tales ind i fællesskabet, og den enkelte elevs behov tilgodeses efter nysgerrig undersøgelse.

Skolen tilstræber, at det pædagogiske personale har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde med særlige problemstillinger blandt skolens elever. 

Skolen tilstræber, at alle elever har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og skoleaktiviteter, der er med til at opbygge fællesskabet. Online undervisning kan prioriteres fra skolens side for at imødekomme, at eleven kan bibeholde sin position i fællesskabet og dermed opretholde sit faglige niveau og sin generelle trivsel.

Skolen arbejder efter Handleplan for god trivsel for at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet. Det er skolens ansvar at vedligeholde handleplanen og sikre, at denne er tidssvarende.

Ravnbakkeskolen arbejder struktureret med læringsfællesskaber, hvilket betyder, at personalet har en fælles reflekteret dialog omkring elevens trivsel og læring med fokus på individuelle behov.

Skole og forældre har et fælles ansvar for at samarbejde vedr. arbejdet med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Forældrenes ansvar

Forældre har ansvar for at samarbejde omkring elevens udvikling og bidrage til den konstruktive dialog. De sociale fællesskaber er en del af den faglige udvikling, hvilket betyder, at deltagelse i disse kan være  forudsætning for at kunne fungere fagligt.

Forældre har et ansvar for at være opmærksomme på og styrke de sociale rammer på en måde, 
så alle børn har mulighed for at være deltagende og aktive i de faglige og sociale fællesskaber. 

Elevens ansvar

Eleven skal så vidt muligt aktivt tage del i de sociale fællesskaber og dermed være en del af den positive synergi mellem de sociale fællesskaber og den faglige udvikling.

Godkendt i skolebestyrelsen den 1. juni 2022

Formål

At mestre digital teknologi og forstå dens indflydelse på vores liv bliver i stigende grad et grundvilkår for vores velfærd og livskvalitet. Derfor skal eleverne have kompetencer, som de har brug for nu og i fremtiden, for at bruge og forstå IT.

Skolernes anvendelse af IT skal styrke eleven i forhold til følgende fire pejlemærker for IT-anvendelse.

1. Eleven som kritisk undersøger - ved at tilgå IT kritisk og reflekteret.
2. Eleven som analyserende modtager - ved at arbejde med meningsgivende opgaver.
3. Eleven som målrettet og kreativ producent af IT - ved at blive udfordret fagligt og kreativt
4. Eleven som ansvarlig deltager - ved at bruge IT i forskellige læringsmiljøer og -former.

Skolens rolle

IT integreres som en naturlig del af fagene. På hvert klassetrin arbejder det pædagogiske personale med 
emnet i forhold til elevens modenhed. I undervisningstiden benyttes der IT kun til undervisningsformål.

Klassens lærere og pædagoger vurderer, hvilke emner og problemstillinger, der er relevante på det givne 
tidspunkt. I arbejdet er der fokus på både de enkelte elever og fællesskabets trivsel.

Skolen underviser i etiske, moralske og overordnede sikkerhedsmæssige områder inden for emnet. Eleverne skal lære konsekvenser at kende, når de benytter forskellige medier. Skolen orienterer forældrene, når der arbejdes med emnet, og informerer om aftaler, der laves på årgangen, samt når de opdager eksempler, der har betydning for en eller flere elevers trivsel i skolen. (jf. skolens trivselsplan)

Skolen udarbejder et ordensreglement og værdisæt til udleveret og anvendt IT i timerne, i frikvarteret og i 
fritid.

Elevernes rolle

Elever arbejder med IT i undervisningen. Eleverne yder digital omsorg over for hinanden ved at kommunikere konstruktivt og hensynsfuldt. De udviser respekt for hinandens grænser og overholder gældende love, f.eks. i forhold til brugen af billeder. Elever har et medansvar for deres kammeraters trivsel - også i forhold til IT (Jf. skolens trivselsplan).

Forældrenes rolle

Forældre er forbilleder for deres børn og har derfor en pligt at tage ansvar for deres børns brug af IT samt 
de digitale fællesskaber, som børnene indgår i, både i og uden for skoletiden.

Forældrene forventes at indgå i dialog med skolen og andre forældre, hvis der opstår udfordringer i 
forbindelse med brugen af IT. Det forventes, at forældre orienterer skolen og SFO, når de opdager 
eksempler, der har betydning for en eller flere elevers trivsel på skolen og SFO (jf. skolens trivselsplan).

Opfølgning

Skolebestyrelsen følger op på ovenstående fire pejlemærker ved at få en tilbagemelding fra skolens ledelse 
om anvendelse af IT i undervisning og SFO ud fra disse emner:

• Grundlaget - Er rammen tilstede på det niveau, der understøtter undervisningen?
• Fagligheden - Hvordan IT integreres i de enkelte fag?
• Eleverne - Hvordan digitale kompetencer følger de fire pejlemærker for IT-anvendelse?
• Dannelse - Hvad der arbejdes med digital dannelse.

Princippet sætter rammerne for, hvordan skole og hjem kommunikerer med hinanden. Det udpeger en retning, så skole og forældre i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

Princippets formål er at sikre en god, rettidig og tillidsfuld dialog mellem elever, forældre, personale, ledelse og skolens øvrige interessenter. Den gode dialog er vigtig for at lykkes med skolens ambition om at styrke børnenes krop, hjerne og hjerte.

Vi ønsker:

• At skolens personale og forældrene ses som rollemodeller for eleverne og det forventes, at der ikke tales negativt om skolen i elevernes påhør.
• At kommunikation mellem skole og hjem opleves som ligeværdigt, anerkendende, åbent og respektfuldt af alle parter.
• At det skal være let for forældre at orientere sig om deres barns skoledag

Skolens ansvar

Lærere og pædagoger betragter alle forældre som en ressource i deres barns læring og udvikling og arbejder på at opbygge en tillidsfuld relation. Lærere og pædagoger tager det professionelle ansvar og inddrager forældrenes viden og perspektiver.

Skolen går i dialog med forældrene hurtigst muligt, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige 
udfordringer med eleven.

Aula bruges som kommunikationsplatform og skolen inviterer til skole-hjem-samtaler, fællesmøder samt forældremøder via Aula.

Skriftlig kommunikation gøres så vidt muligt kort og præcis og gerne fokuseret på løsninger. Vi prioriterer fysiske møder eller telefonopkald over længere skriftlig kommunikation.

Ledelsen udsender et nyhedsbrev med generelle nyheder en gang om måneden.

Klasseteamet udsender en ugeplan eller nyhedsbrev mindst en gang pr måned med aktuel status i klasserne. Det har fokus på klassens trivsel og det faglige arbejde.

Forældres ansvar

Forældre holder sig ajour på AULA og kontakter primært skolens ansatte herigennem. Her meldes også fravær.

Forældre orienterer skolen, hvis der opstår væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens trivsel og hverdag.

Forældre opfordres til at have en åben og direkte dialog med hinanden på tværs af årgangen.

Forældre går i dialog med skolen ved forhold der undrer eller bekymrer dem omkring deres barns skolegang. Der tages først kontakt til de involverede lærere eller pædagoger med henblik på en løsning. Skolens ledelse inddrages ved behov fra forældre og/eller ansatte.

Forældre opfordres til at have en åben og direkte dialog med hinanden på tværs.

Elevens ansvar

Eleverne taler respektfuldt til og om hinanden og medarbejderne på skolen.

Januar 2026

Ved budgetlægningen forud for et nyt skoleår tager skolebestyrelsen stilling til, om der er i budgettet er råd til lejrskoler i det kommende skoleår.

Principper for lejrskoler og ekskursioner

Formålet med lejrskoler og ekskursioner er at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser, som de ikke får i en normal undervisning gennem et socialt og et fagligt indhold.

Ekskursioner

Ekskursioner er en del af undervisningen på alle klassetrin. Dele af undervisningen kan organiseres som ekskursioner, der kan strække sig fra en enkelt lektion til hele dagen. Ekskursioner er en integreret del af undervisningen, hvor forberedelsen og opfølgningen foregår i undervisningen, og eleverne har mødepligt. Der kan opkræves kr. 75 pr. dag til forplejning. Forældrene sørger for madpakke og drikkevarer til eleven som på en almindelig skoledag.

Lejrskoler

Lejrskoler afvikles under mange forskellige former (sommerhuse, hytteture, friluftsture, kommunens lejrskoler, vandrehjem osv.). Lejrskoler er en del af undervisningen. Der indhentes tilladelse fra forældrene, hvis eleverne skal transporteres i private biler.

Lejrskoler er undervisning over flere skoledage med mindst én overnatning henlagt til en lokalitet uden for skolen. Lejrskoler har til formål at give eleverne lejlighed til på stedet at gøre erfaringer, som ikke kan gøres i skolen med hensyn til emner og fagområder, der har tilknytning til den daglige undervisning. Der er mødepligt for eleverne.

• På 5. årgang tager klasserne på lejrskole med to overnatninger.
• På 9. årgang tager klasserne på lejrskole med fire overnatninger.

Lejrskolen på 9. årgang har sammenhæng med elevernes obligatoriske projektopgave og har et fagligt fokus på den internationale dimension. Der opkræves på alle lejrskoler et beløb for forplejning. Dette gøres i henhold til statens regler på området. Øvrige udgifter dækkes af skolen. Der deltager normalt to lærere pr. klasse.

Forældre og elever kan efter eget ønske fremskaffe midler til yderligere oplevelser, som ligger ud over turens egentlige undervisningsmæssige indhold.

Marts 2026

Formål og vision

Ravnbakkeskolen profilerer sig på sundhed og bevægelse for alle elever. Vi er optaget af at skabe en sund, nærende og balanceret kultur omkring mad og måltider. Vi ved, at elevernes madvaner har en stor betydning for deres sundhed, koncentration og indlæring. Skolen ønsker derfor at skabe sunde og gode rammer for eleverne i det tidsrum, de er i skole og samtidig påvirke elevernes vaner.

Skolen følger Aarhus Kommunes Mad- og måltidspolitik.

• Børn og unge får sund og nærende mad og drikke, som lever op til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
• Der skabes gode rammer for udvikling af børn og unges mad- og måltidsvaner
• Børn og unge oplever måltidet som en tryg ramme, hvor fællesskaber dannes og styrkes
• Maddannelse bliver en naturlig del af børn og unges læring og udvikling i hverdagen

Ovenstående fire punkter gør sig gældende i kantinen såvel som i skolens daglige undervisning og aktiviteter på skolen.

Madordning

I skolens madordning kan eleverne købe varierede og sunde spise- og drikkevarer til rimelige priser. Køkkenet bruger som udgangspunkt årstidens friske, sunde og så vidt mulige økologiske (min. 60 %) råvarer. Der serveres dagligt en frokostret samt et udvalg af hjemmebagt brød og sunde snacks og drikke, som er velegnede mellemmåltider.

Eleverne på skolen kan også medbringe egen mad til måltiderne.

Koldt drikkevand er frit tilgængeligt i kantinen.

Det fælles måltid

Alle elever og lærere har en spisepause, som afvikles årgangsvis i kantinen - hvad enten man nyder skolens madordning eller den medbragte madpakke. Skolen prioriterer derved, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltidet, som et naturligt, fællesskabende og værdifuldt samlingspunkt til gavn for elevernes trivsel og relationer til både hinanden og skolens voksne.

Forældrenes rolle

For de elever, der har madpakke med, forventer vi:

• At madpakken er sund, nærende og varieret
• At der er mad nok til at holde eleven mæt gennem skoledagen
• At madpakken så vidt muligt følger de officielle kostråd

Vi opfordrer forældrene til at involvere deres børn i at lave madpakken og tale med dem om sunde valg.

Der tages hensyn til børn med særligt diætbehov i det omfang det er muligt. Ledelsen vurderer dette sammen med det køkkenfaglige personale og forældrene.

Elevinddragelse

Elevrådet bidrager med input til den gode måltidskultur, tages med på råd i forhold til kantinens udvalg og i den løbende evaluering af kantinen og de fælles måltider.

Det er desuden Ravnbakkeskolens ambition at inddrage elever i kantinens produktion, og afvikling (servering og oprydning), som en del af skolens dannelseskultur for mad og måltider.

Marts 2026